Når man står med et dødsfald er intet som sædvanligt, derfor vil vi altid gerne tale med den enkelte, og gør os umage med at lytte og vejlede. Selvom alt synes at være forbi efter et dødsfald, er det vigtigt at træffe de rigtige beslutninger. Vi vil gerne hjælpe familien med at tage en smuk afsked. Samarbejde med familien er vigtig for os, og vi synes, det er godt og naturligt, når familien ønsker at deltage. Vi rådgiver, og efter familiens ønsker og beslutninger hjælper vi med de praktiske opgaver.
Vi står altid til rådighed og aftaler kan træffes i hjemmet eller på vores kontor. Meget af vores arbejde foregår uden for huset, og vi vil derfor ikke altid kunne træffes på kontoret, men altid på telefon 75 22 15 50.
Med venlig hilsen
Hans Peter, Dorte og Evald