Pressen skrev

En god historie

Gennem årene har lokale medier og dagblade skrevet flere artikler om Puggaard Begravelse. Vi har samlet nogle af dem her.

Da morfar døde var Sofie med til at lægge ham i kisten

Foto: Karina Øhlenschlæger

Fårene går i bunden af haven, de minder Sofie Egeberg om, at hun fodrede dem sammen med morfar, nu er mormor Hanne Lund, der sørger for, at dyrene får mad. Foto: Karina Øhlenschlæger

Ugeavisen Varde – 30. oktober 2018 – af Karina Øhlenschlæger

TISTRUP: Da det stod klart, at Asger Lund ikke kunne helbredes for sin hjernetumor, valgte familien at være åbne over for børnebørnene, der er i alderen fire-ni år. Det er to måneder siden, Asger Lund fra Tistrup døde i alder af 58 år. Inden var han syg i knap et år med en tumor i hjernen, som lægerne i første omgang forsøgte at fjerne med stråler og kemo. I juni blev det klart, at hans liv ikke stod til at redde, for tumoren var vokset.

At morfar/farfar var syg og skulle dø, valgte familien at fortælle ærligt til de fem børnebørn.

– Jeg synes, de havde krav på at vide det. De kan mærke, at der er noget galt, de må hellere vide det, fortæller Hanne Lund, der var gift med Asger.

Sammen har de tre børn og fem børnebørn: to på ni år, to på seks år og en på fire år. Hun lod det være op til sine børn, hvor meget børnebørnene skulle vide, men alle valgte åbenhed.

Intet tabu

Det er en ærlighed, som også skinner igennem, når Hanne Lund sammen med sit ældste barnebarn, Sofie Egeberg, fortæller om, hvordan det var i Asgers sidste tid, og da han døde.

– Mor og far fortalte os det en lørdag, så vi ikke skulle i skole dagen efter, fortæller Sofie, der også har en lillesøster på seks år.

Efterhånden som Asger blev mere syg, fik børnene det at vide.

– De sagde, han ville dø på et tidspunkt, fortæller Sofie, som synes, det var dejligt at få det at vide, mens morfar var syg og ikke efter, han var død.

– Jeg spurgte mor, om hun ville fortælle mig, hvis der skete noget. Det gjorde hun. Så jeg kunne stole på hende, siger Sofie.xxxx

Daglige besøg

Børnebørnene har både besøgt deres morfar på sygehuset, til genoptræning på plejehjem og derhjemme, fortæller Hanne Lund, som fik orlov fra sit job, for at Asger kunne få lov til at være hjemme i sin sidste tid.

– Det var dejligt at komme på besøg. Vi var her næsten hver dag, og vi kunne give ham en krammer. Morfar blev glad for det, fortæller Sofie.

Hun har mange gode minder om sin morfar. Hun fortæller om, at han elskede naturen. Hun var med ham ude for at fodre får, og så rystede han med posen med brød. Og hvis han slog græs, fik hun lov til at køre med på den lille traktor.

Tæppet i kisten

Asger Lund døde i sin seng hjemme i stuen. Da han skulle i kisten, var familien med, og bedemand Inge Breum havde de små med ved siden af kisten.

– Jeg er glad for, at vi havde en bedemand, der var så god til at inddrage dem, siger Hanne Lund og tilføjer:

– Det hele virkede meget naturligt. Der var ikke noget, der hastede, det var stille og roligt.

Sofie fortæller, at bedemanden viste dem det, der var i kisten under morfar.

– Vi fik lov til at lægge ting ned til ham og lægge tæppet over ham og lukke kisten, siger hun, der både havde skrevet et brev, som Asger fik med i kisten, og et til sin mormor.

– Så var vi med i kapellet og synge for ham, og vi så kølerummet, hvor han skulle ligge. Det var dejligt, for så vidste jeg, hvor han var, og hvor koldt det var. Det var rart.xxx

Efter døden

Efterfølgende er Hanne Lund overbevist om, at det var godt, børnene var med hele vejen, for der var færre spørgsmål end forventet, fordi børnene så tingene ske.

I forhold til hvad der sker efter døden, har de forklaret de små, at Asger er blevet en stjerne. Det blev meget konkret for den yngste af børnebørnene, der havde været udenfor en stjerneklar aften:

– Hun fortalte, at hun havde set farfar, og at han havde vinket ned til hende, fortæller Hanne Lund.

 


Jeg har verdens bedste job

Inge Breum, bedemand hos Puggaard Begravelse

– Folk er så taknemlige for at få hjælp til at håndtere døden. For mig er døden en naturlig del af livet, men jeg oplever, at der stadig er et stort tabu, og den barriere vil jeg gerne medvirke til at nedbryde, siger bedemanden, der her er klar til at køre på arbejde. Foto: Malene Wonsbek

Ugeavisen Varde – 30. oktober 2018 – af Malene Wonsbek

VARDE: Døden er en del af livet. Den er uundgåelig. Inge Breum er bedemand. Hun arbejder med døden og personer i sorg hver eneste dag. Et job som hendes bliver ofte mødt med skepsis og fordomme fra de mange, der endnu aldrig har haft besøg af en bedemand.

– Er du bedemand??? Du er jo kvinde, og du smiler. En bedemand ser alvorlig ud, virker lidt skummel og går i sort tøj. Jeg møder mange fordomme, når folk, jeg ikke kender, spørger, hvad jeg laver, forklarer Inge Breum med et smil.

Og Inge smiler meget. Varmt, forstående og tillidsfuldt. Hun glæder sig over at kunne hjælpe pårørende i sorg og krise med at formidle den sidste rejse for den person, de har mistet.

Verdens bedste job

– Min vigtigste opgave er at lytte og skabe overblik. Døden er desværre stadig et stort tabu. Det er mit håb, at vi bliver bedre til at tale om døden, siger Inge Breum, der i 2010 uddannede sig til bedemand og blev medejer af Puggaard Begravelse i Varde.

Som demenskonsulent ved Esbjerg Kommune har hun i et meste af sit arbejdsliv beskæftiget sig med folk i krise. Skiftet til bedemand opstod ved lidt af en tilfældighed.

– Da mine svigerforældre døde, var jeg for første gang i kontakt med en bedemand. Det er efterhånden mange år siden, men jeg tænkte, at det var et fantastisk job, fordi man hjælper, guider og rådgiver folk i en situation, hvor de fleste er helt på udebane og virkelig har brug for hjælp. Det nærvær, den gensidige tillid og relation, man opbygger til de pårørende, er så intens. Derfor tør jeg godt sige, at jeg har verdens bedste job, selvom jeg beskæftiger mig med døden, forklarer Inge Breum, der i sin fritid fulgte en bedemand på job i et år, inden hun kvittede sin faste stilling.

Børn skal vide besked

Inge Breum og hendes to kollegaer er ofte på besøg i forskellige skoleklasser. De vil gerne være med til at skabe større åbenhed omkring døden.

– Børn er meget spørgelystne, og jeg svarer på alle spørgsmål. De får lov til at se en kiste og rede den op med fint sengetøj. Børnene undrer sig, når jeg viser, at der er træuld i bunden af kisten og forklarer, at det er en gammel tradition. Før i tiden var det typisk byens tømrer eller snedker, der lavede kisterne. Når de var færdige med arbejdet, lagde de høvlspåner i bunden, så den afdøde lå blødt og godt. Den tradition har vi ført videre, fortæller den 58-årige bedemand, imens hun åbner en kiste og viser en håndfuld af de bløde, krøllede spåner.

Og hun siger tingene, som de er.

– Jeg oplever, at mange forældre forsøger at skåne deres børn ved at sige “bedstefar sover”. Men de levende sover. De døde vågner ikke igen. Børn uanset alder kan godt håndtere at få ren besked. Hvis jeg bliver spurgt, så rådgiver jeg pårørende til at have børn med i hele processen i forbindelse med begravelsen. Døden er lettere at forholde sig til, når man ved, hvad der sker. Ellers kan børn få billeder, der er skræmmende og helt urealistiske, forklarer Inge Breum, der opfordrer til, at man forholder sig til døden, mens man er i live.

Vil selv bisættes

– Min personlige holdning er at lade de levende begrave de døde. Når jeg dør, vil jeg gerne have, at det er min familie, der tager stilling til, hvordan de synes, deres afsked med mig skal være. Jeg har dog sagt, at jeg vil bisættes, altså brændes og ikke kistebegraves. Indtil videre vil jeg gerne have min urne på Østerlund Skovkirkegård, for der er så smukt. Der går jeg tit en tur, fortæller Inge Breum.

Hendes personlige holdninger er en privatsag. Når hun er på arbejde, ser hun det som sin vigtigste opgave at hjælpe de pårørende med at opfylde deres ønsker og behov, så den afdøde sendes ud på den sidste rejse med en smuk ceremoni.

 


Han skiftede industrien ud med bedemandsforretning

Evald Nielsen har taget et markant jobskifte i en moden alder. Foto: Morten Nielsen.

Evald Nielsen har taget et markant jobskifte i en moden alder. Foto: Morten Nielsen.

Evald Nielsen og konen Karen Lene og datteren Julie Møller Nielsen. I mange åe har familien boet i Agerbæk, men bor i dag i Varde.

Evald Nielsen og konen Karen Lene og datteren Julie Møller Nielsen. I mange åe har familien boet i Agerbæk, men bor i dag i Varde.

De tre kompagnoner i Puggaard Begravelsesforretning Inge Breum, Evald Nielsen og Hans Peter Nielsen.

De tre kompagnoner i Puggaard Begravelsesforretning Inge Breum, Evald Nielsen og Hans Peter Nielsen.

 


Jydske Vestkysten – 22. marts 2017 – af Morten Nielsen

VARDE: Onsdag (22. marts 2017) fejrede Evald Nielsen, at han er blevet kompagnon i Puggaard Begravelse med en reception på Hotel Arnbjerg i Varde.

Evald Nielsen, 55 år, tog for små to år siden et markant kursskifte i arbejdslivet. Han skiftede jobbet som mellemleder på industrivirksomheden Skylight i Varde ud med jobbet som bedemand. Det var i forbindelse med, at bedemand Henry Puggaard gik på efterløn ved månedsskiftet april/maj 2015.

Onsdag var der reception for Evald Nielsen på Hotel Arnbjerg. Her blev det markeret, at han træder ind i firmaet Puggaard Begravelse i Varde.

Her er nu blevet kompagnon med Hans Peter Nielsen og Inge Breum.

De seneste næsten to år har Evald Nielsen arbejdet i firmaet og har altså haft mulighed for at overveje, om bedemandsbranchen er ham. Sideløbende har han taget en uddannelse i Vejle.

– For at få Danske Bedemænds uddannelse er der krav om, at man også arbejder som bedemand, siger Evald Nielsen.

Se interview med Inge, Evald og Hans Peter


Evald udsætter ikke noget til i morgen

Evald Nielsen er bedemand hos Puggaard Begravelse i Varde.

Evald Nielsen er glad for sit job som bedemand hos Puggaard Begravelse.

Jydske Vestkysten – 3. marts 2017 – af Annette Enevoldsen

VARDE: Evald Nielsen er bedemand hos Puggaard Begravelser i Varde.

Han er den senest tilkomne. Han blev medejer i 2016 efter at have gennemgået Danske Bedemænds bedemandsuddannelse.

Evald Nielsen begyndte sit job hos Puggaard Begravelser i 2015 efter en kort prøvetid. I 2016 blev han medejer. Han er glad for sit job og den mulighed, det giver for at hjælpe de efterladte.

– Det er et privilegium at få lov at hjælpe folk med at finde fodfæste igen, efter de har mistet en, de holder af. Så på den måde er det et job med mange positive oplevelser, siger Evald Nielsen.

Jobbet som bedemand har sat sit præg på Evald Nielsens måde at leve livet på.

– Jeg udsætter ikke noget til i morgen, som jeg kan gøre i dag, siger han.

Evald Nielsens vurdering af, hvad der er vigtigt for ham, har fået et eftersyn.

– Jeg prioriter anderledes nu. Jeg lever mere her og nu og husker at få det bedste ud af hver dag.


Bedemand: Jobbet er meningsfuldt

Inge Breum er bedemand hos Puggaard Begravelse i Varde.

Inge Breum, bedemand hos Puggaard Begravelse.

Jydske Vestkysten – 3. marts 2017 – af Annette Enevoldsen

VARDE: Inge Breum er bedemand hos Puggaard Begravelse i Varde.

Som bedemand møder Inge Breum folk, når det værste er sket: De har mistet en af deres kære. Netop derfor giver jobbet så god mening for hende.

– Jeg brænder for mit job, fordi jeg kan give de pårørende tryghed og omsorg i en kritisk situation. Og det betyder meget for mig, når jeg kan se, at jeg har været med til at hjælpe de pårørende igennem en svær tid, siger Inge Breum.

Inge Breums hjælp består ikke kun i at sørge for alt det praktiske omkring begravelsen.

– Ofte har folk brug for at snakke. Og jeg lytter meget gerne. For det er en vigtig del af sorgbearbejdelsen at snakke om døden og den afdøde, pointerer hun.

Noget, vi som samfund bør gøre mere, mener Inge Breum.

– Der er et stort tabu omkring døden. Det vil vi godt være med til at nedbryde. Derfor tager mine kolleger og jeg meget gerne rundt og fortæller om vores arbejde til dem, der måtte ønske det, oplyser Inge Breum.


Smeden som blev bedemand

Evald Nielsen, bedemand hos Puggaard Begravselse

Evald Nielsen har kendt den ene bedemand hos Puggaard Begravelse, Hans Peter Nielsen, siden sin ungdom. Gennem det bekendtskab har den tidligere smed og landmand fundet lysten til at blive bedemand – også hos Puggaard Begravelse.

Ugeavisen Varde – 6. september 2015 – Af Hanne D. Mogensen

Det er aldrig for sent at prøve nye veje. Det er Evald Nielsen, som netop er startet i et nyt job som bedemand hos Puggaard Begravelse, bevis på.

Som fluen på væggen. Sådan blev Evald Nielsen introduceret til sit nye hverv som bedemand. I 14 dage tog han med, når de to erfarne bedemænd fra Puggaard Begravelse i Varde hjalp sørgende med at forbedrede og gennemføre en afsked med en afdød.

Det var en god mulighed for at forstå, hvad hans kommende job som bedemand indebar. Og efterfølgende var han sikker – dette var hans nye spor.

– I maj startede jeg på deltid og i juni var jeg så småt på fuld tid hos Puggaard Begravelse, hvor jeg får en grundig oplæring. Samtidig gik jeg i gang med at blive sluset ud af min tidligere stilling som maskintekniker hos SKY-LIGHT i Varde, hvor jeg er tilknyttet frem til årsskiftet, fortæller Evald Nielsen.

At turde turde

Evald Nielsen har aldrig været bange for at turde kaste sig ud i en ny udfordring.

– Jeg er uddannet landmand, smed og senere maskinkonstruktør, og har arbejdet i de fag i mange år, fortæller 54-årige Evald Nielsen, hvis CV tæller flere ansættelser af over ti års varighed hver.

– Jeg har ikke hastet rundt, men følt efter, hvornår lysten til et skifte var moden, siger han.

Evald Nielsen fortæller om sine forskellige job med en taknemlighed og glæde.

– Det, som er gået igen, er det at yde en service, at lytte til kundernes behov og løfte opgaven med at opfylde dem. Det kan jeg også genkende i mit job som bedemand, siger Evald Nielsen, som håber og tror, det bliver hans sidste jobmæssige sporskifte.

Evald Nielsen starter i efteråret 2015 på Danske Bedemænds uddannelse, som varer et år, og planen er, at den tidligere smed på sigt skal være medejer af Puggaard Begravelse, hvor også Hans Peter Nielsen, tidligere elektriker, og Inge Breum, tidligere ergoterapeut, er medejere.


Bedemand går på efterløn

Henry Puggaard går på efterløn den 1. april

Hans Peter Nielsen, Henry Puggaard og Inge Breum

Hans Peter Nielsen, Henry Puggaard og Inge Breum ved afskedsreceptionen for Henry Puggaard

Lokalavisen Varde – 30. marts 2015 – Af Kim Schou

Det blev markeret ved en reception den 27. marts på Hotel Varde, hvor over 90 samarbejdspartnere og forretningsforbindelser deltog og fik taget afsked med Henry Puggaard.

Henry Puggaard har lagt navn til begravelsesforretningen, Puggaard Begravelse. Han har siden 1994 været bedemand i Varde og omegn. Den 30. december 1994 overtog han forretningen efter bedemand Verner Bennedsen. Siden er der blevet plads til tre bedemænd i forretningen.

Bedemændene Inge Breum og Hans Peter Nielsen fortsætter arbejdet i Puggaard Begravelse, der bygger på åbenhed og aktiv deltagelse sammen med de pårørende.